søndag den 28. november 2010

11. september demonstration i Flandern

Lørdag d. 11. september 2010 var en mindre delegation fra Vederfølner taget til Flandern, en region i Belgien. Formålet med turen var den planlagte manifestation i Brussels til ære for ofrene for islams barbariske angreb på vesten d. 11. september 2001. Vi har modtaget følgende rejsebeskrivelse fra en af deltagerne:
Lørdag formiddag ankom vi til Antwerpen, som skulle være udgangspunktet under opholdet i Flandern. Kort efter ankomsten blev vi bedt om at bevæge os mod banegården, hvor vi skulle mødes med vores flamske venner.




Banegården i Antwerpen


Da vi ankom til banegården stod der allerede flere lokale patrioter og ventede på os. Vi blev godt modtaget og efter at have hilst på folk fulgte vi med ned mod togskinnerne, hvor vi skulle med toget til Brussels.
Vi ankom til Brussels ved middagstid og kort efter ankomst, blev vi informeret om at manifestationen som oprindeligt var planlagt til, at skulle afholdes foran den amerikanske ambassade, var flyttet. Flytningen var ifølge de lokale patrioter på grund af en nærmest ekstrem politisk korrekthed fra det socialistiske bystyre i Brussels. Arrangørerne havde dog gjort deres for at overholde samtlige af det socialistiske bystyres krav, men intet hjalp. Derfor blev manifestationen tvunget væk fra den amerikanske ambassade. Dette fik dog ikke den store betydning for selve afviklingen af manifestationen, da den blot blev flyttet få gader væk.
Manifestationen på den sekundære lokalitet
Filip Dewinter fra Vlaams Belang giver herunder et kort interview om hvorfor de havde indkaldt til en 11. september demonstration mod det radikale islam.

youtube video af manifestationen
Med manifestationen vel overstået, trak mange af deltagerne sig tilbage til en lille hyggelig beværtning, hvor vi under trækroners behagelige skygge nød den anerkendte belgiske øl.
Flamsk hygge

Tilbage i Antwerpen tilbød vores flamske kontaktpersoner en rundtur i den smukke middelalderby, hvor vi blev præsenteret for en udvalgt række af byens mange seværdigheder. Dette takkede vi naturligvis ja til og på vores rundtur kom vi bl.a. forbi den prægtige kirke i Antwerpen, hvor bl.a. grundlæggende af Vlaams Belang er begravet.
Kirken i Antwerpen, hvor bl.a. grundlæggeren af Vlaams Belang blev begravet

Henunder aftenen da maverne igen skulle fyldes, satte vi os til rette på en hyggelig restaurant, beliggende på byens centrale torv. Her indtog vi i det gode selskab den flamske nationalret, flamsk stuvning, hvilket er en gryderet bestående af øl-stuvet oksekød.
Efter et veloverstået måltid og ovenpå dagens strabadser var flere af os blevet godt tørstige og vores flamske værter foreslog derfor en tur på ”Leuw Van Vlaanderen”. Leuw Van Vlaanderen eller i daglig tale ”The Beast” er et værtshus beliggende centralt i Antwerpen. Værtshuset er ejet og drevet af uafhængige flamske nationalister, der har indrettet det i gammel stil.  Væggene er prydet med historiske plakater og våbenskjolde fra diverse foreninger, der alt i alt giver stedet en godt helhedsindtryk. Det er krydret med den gode atmosfære og de belgiske øl var med til at gøre stedet et besøg værd for alle der kommer forbi Antwerpen.
Eksempel på flamsk våbenskjold

Ud på de sene timer var tiden kommet til at takke vores flamske værter for godt værtskab og finde tilbage til vores hotel.
Turen som har givet os et godt billede af den flamske nationalist- og separatistbevægelse, var alt i alt vellykket. De flamske nationalisters mangeårige kamp for et selvstændigt Flandern og deres kamp mod den stigende islamisering af deres land, har været til stor inspiration for os og er noget af det vi har bragt med tilbage til Danmark. Tak til vores flamske værter for en god tur.

mandag den 8. november 2010

Mikrofonholderi

Eksponeringen af bogen “Forklædt som nazist“ har været relativt stor for en bog med så lidt at byde på. Venstresnoede journalister stod på spring for en luns nazi-sladder, og Charlotte Johannsen fik for en stund sin plads i rampelyset.

Det kom næppe bag på nogen, at medierne i deres iver glemte alt om god presseskik, der ellers indebærer, at: "Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt". Sådan er det bare, når fæle racister skal trækkes igennem rendestenen. Undtagelsen var en artikel i Ekstra Bladet lørdag den 30. oktober. Her blev Charlotte Johannsens dobbeltmoral udstillet.

Når medierne svigter sin rolle som vagthund, må man selv i gang. Vederfølner har været på nettet, og det tog ikke mange minutter at kigge Charlotte Johansens samarbejdspartnere i kortene. Flere private blogs har eksempelvis beskæftiget sig med sagen. Hvad det står helt klart er, at vi har at gøre med the usual suspects fra den yderste venstrefløj.

Information-journalist og ghostwriter, Sebastian Gjerding, har været talsmand for bevægelsen Globale Rødder, der udspringer af tæskeholdet Antifascistisk aktion (AFA). Det var to fremtrædende medlemmer af Globale Rødder, Lars Grenaa og Rune Eltard Sørensen, der overfaldt statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn i 2003.

Gjerding er også kendt fra Foreningen oprør, der marts i år blev dømt for støtte til terrorbevægelserne FARC og PFLP. Begge bevægelser begår dokumenterede drab og overgreb på civile. Han har desuden skrevet for den autonome hjemmeside modkraft.

Bogens anden ghostwriter, Marchen Neel Gjertsen, er også Journalist på Information og venstreradikal. Hun er tidligere byrådskandidat for Enhedslisten i Odense og har fungeret som kontaktperson for Socialistisk Ungdomsfront (SUF) i byen. SUF kæmper ifølge dem selv for en "socialistisk revolution", samarbejder med AFA og sværmer om brugen af vold.

Ydermere fylder Charlotte Johannsens samarbejde med det lyssky Redox-kollektiv en del i bogen. Redox er for længst afsløret som en udløber af det venstreradikale miljø. Her skal blot nævnes, at gruppen for tiden er indblandet i en større sag der omhandler politisk vold, registrering af politiske modstandere, dataindbrud og straffelovens bestemmelser om terrorstøtte. Forhold der burde få alarmklokkerne til at ringe hos enhver journalist.

Det er altså oplagt, at bogens bagmænd kan være drevet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er Vederfølners holdning, at store dele af pressen har forsømt deres ansvar i forhold til at stille kritiske spørgsmål.



Dokumentation og relevante links:
Modstand.nu: Forklædt som nazist?
Junikredsen: Charlotte Johannsen ? hvad og hvem drev hende?
Uriasposten: 21 Søndag og Redox afslører: Nazister, nogle tidligere dømte, kan gå frit på gaden i Århus
Uriasposten: Socialist forklædt som nationalsocialist – lidt af det medierne ikke fortæller
Uriasposten: Ekstra Bladet: Charlotte Johannsen ?har kontakt til den voldelige del af venstrefløjen? Redox?
Uriasposten: Marchen Neel Gjertsen, Enhedslisten
Uriasposten: Venstreekstreme Kirkeasyl ? Politikens udlændingepolitiske frontorganisation? ? bl.a. om Sebastian Gjerdings politiske kontakter
EB: Fængslet for støtte til voldelig venstrefløj ? PET slår til mod Redox i sag om politisk ekstremisme
BT: Danske G8-demonstranter løsladt ? Sebastian Gjerding udtaler sig som talsmand
Document.no: Artikel fra Weekendavisen: AFA: Knokkelhæren
Jura.ku.dk: Støtte til terrororganisationer - dommen over talsmanden fra Foreningen Oprør