I mandags fik racismesagen mod Lars Hedegaard, formand for trykkefrihedsselskabet, en ende. Som de fleste nok har bemærket endte sagen med, at Lars Hedegaard højst overraskende blev frifundet.
Lars Hedegaard blev frikendt da han ikke vidste at udtalelserne ville blive offentliggjort. Han udtalte umiddelbart efter domsafsigelsen at det var en stor sejr for ytringsfriheden, at han blev frifundet – dette er vi dog yderst uenige i da han umiddelbart kun blev frikendt på baggrund af at han ikke vidste at udtalelserne ville blive offentlige. Her et uddrag af dommen fra Ritzau:
Retten mener ganske vist, at hans udtalelser om muslimer er forhånende, men Lars Hedegaard vidste ikke, at interviewet, der fandt sted under en julefrokost, ville blive offentliggjort. Derfor frifindes han.
Det, Lars Hedegaard var sigtet for var, at kommentere problemet med familievoldtægter i den islamiske kultur. Dette højst aktuelle, men politisk ukorrekte, emne forsøger vores folkevalgte politikere beklageligvis at tie ihjel, ved at kriminalisere udtalelser omkring kulturen bag problemet. Man forsøger på sin vis at stikke befolkningen blår i øjnene. For som den britiske komiker Pat Condell siger det, så kunne man jo risikere at skulle gøre noget ved problemet, hvis følsomme emner, som f. eks den vold mod kvinder, som relativt ofte forekommer i den islamiske kultur, blev en del af samfundsdebatten. Vi anbefaler at se Pat Condells videoblog nedenfor:
Politikerne har så at sige valgt den lette vej ud af problemet, for hvad man ikke kan se eksisterer åbenbart ikke på Christiansborg. Deres løsning er bekvemmelig nu og her, da den sikre ro, men løsningen er ikke holdbar i længden.
Beklageligvis ved vi jo alle godt hvad der ville ske, hvis vi skulle til at gøre noget ved problemet, så ville Danmark pludselig se ud som f. eks Frankrig tidligere har gjort under muslimske optøjer. Bilafbrændinger, barrikader, voldelige demonstrationer og smadrede bydele. Vi har set det før, både på lokalt plan men også på landsplan, f.eks. ved uroligheder i februar 2008, hvor indvandrebander antændte over 800 brande.
Netop for at undgå den slags har man kontureret gummiparagraffen § 266B populært kaldet racismeparagraffen. Paragraffen er dog ikke til for at stoppe alle racistiske ytringer, men syntes særligt at være målrettet de ytringer som danskerne kommer med og som kan tolkes som enten krænkende, blasfemiske eller racistiske.
I en reportage fra Århus ret, trykt i Jyllandsposten i november måned, er der et glimrende eksempel; sagen handler om en ung 17-årig mulat, der angriber 3 buskontrøllører med racistiske ytringer som ”danskersvin” og ”danskerluder”, samt trusler om vold og deciderede slag – denne slap med en dom på 30 dages betinget fængsel, men ingen tiltale for racisme.
Som ovenstående sag så tydelig viser så er den danske retsfilosofi om lighed for loven, effektivt sat ud af spillet, ved paragraf 266B. Derfor mener vi at det er folkene bag "racismeparagraffen" der er de virkelig kriminelle og at denne landsskadelige gummiparagraf omgående må afskaffes. Det burde aldrig være kriminelt at sige sandheden.
Derfor siger Vederfølner "afskaf racismeparagraffen nu og stil de ansvarlige politikere til ansvar for deres handlinger."
Russia today har interviewet Lars Hedegaard, dette interview kan ses nedenfor: